top of page

Projekter imidt til konference om skraldeordning, der hjælper både mennesker, miljø, og virksomheder

Fredag den 26.08.2022 deltog projektleder i Rummelig Genstart, Anne Rahbek, og kommunikationsansvarlig for Projekter imidt, Mathias Fischer, i FleXskrald-konferencen hos den socialansvarlige- og bæredygtige virksomhed Råt&Godt i Aalborg. Her blev Anne og Mathias klogere på en lokal skraldeordning, der har vist sig både at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, miljøet, samt lokale virksomheder med skraldeudfordringer.

Den stod på inspirationstur til Aalborg for Mathias og Anne fredag den 26.08.2022. Her afholdt den socialansvarlige- og bæredygtige virksomhed Råt&Godt konference om det lokale projekt FleXskrald.


FleXskrald-projektet har vist sig at være succesfuldt på flere parametre, og det blev udbredt på konferencen. Her fortalte udvalgte lokale virksomheder om, hvordan den fleksible skraldeordning har afhjulpet konkrete udfordringer.


Samtidig blev det demonstreret, at den forbedrede skraldelogistik - samt smartere bearbejdning - har givet bedre CO2-regnskab. Og endelig har projektet givet beskæftigelse til mennesker, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Vil udbrede den lokale succes

Formålet med konferencen var blandt andet at udbrede kendskabet til den aalborgensiske succes - med forhåbning om, at metoden kan videreudvikles og skaleres op på nationalt niveau.


Dagens gæster var derfor blandt andet mulige nye samarbejdspartnere, der - på tværs af brancher - ønsker at samarbejde og gentænke løsninger med affaldsafhentning, sortering og bearbejdelse, der tilgodeser både virksomheder, miljøet og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.


Anders Morgenthaler var dagens konferencier og moderator - og konferencens oplæg kom fra:

  • Lübech Living - Genbrug af emballage

  • Råt & Godt - Samarbejde mellem kommune og virksomhed

  • CoolRunner - Kasser med ressourcer i et logistikflow

  • Huset Venture Nordjylland - Succes hos cityforeningen

  • Stena Recycle - Socialeffekt af FleXskrald metoden

  • Rambøll – Præsentation af evaluering

Arrangementet blev rundet af med paneldebat om, hvordan Flexskrald-konceptet kan skaleres op, og der kom mange spændende idéer og synspunkter i spil.


Tak for en god og inspirerende dag i Aalborg.

bottom of page