Hos #KomMed i Holstebro Kommune hjælpes og støttes udfordrede unge med at få en ungdomsuddannelse. Læs beretningen om Per, der er skrevet af projektleder Esben Schou. En fortælling om en ung mand, der kæmper med at bryde sine dårlige vaner.
Af Esben Schou, projektleder #KomMed, UU Nordvestjylland, Holstebro Kommune
Det kan være svært at afgøre, hvornår brugen af for eksempel hash er et forbrug eller et misbrug. Ofte defineres misbrug, som når enten brugeren selv eller deres omgivelser belastes. Faktum er, at mange unge – alt for mange - har et forbrug, som de selv er overbeviste om, at de kan styre. Men det er ofte ikke omgivelsernes oplevelse.
I denne fortælling skal vi møde Per, som blev en del af #KomMed efter et opkald fra hans mor. Hun havde hørt om projektet, og var bekymret for sin søn. Forældrene havde netop opdaget, at han havde et jævnligt forbrug af hash, og de følte sig magtesløse. Der var ligeledes problemer med at passe skolen. De spurgte, om han måtte være med i projektet.
Vi aftalte et møde umiddelbart efter, hvor Per og jeg på grund af Corona måtte søge tilflugt i et naturområde. Vi gik en tur og snakkede om løst og fast. Jeg orienterede ham om, hvad #KomMed var, og hvordan vi arbejder. Han bekendtgjorde straks, at han havde sagt ja til at mødes for sin mors skyld, men at det ikke var noget for ham.
Da vores gåtur var slut, sagde Per, at han gerne ville være med alligevel. For at være på den sikre side, blev vi enige om, at han skulle skrive til mig dagen efter - og sige ja eller nej - for lige at sove på det.
Da jeg mødte på arbejde næste dag, var beskeden tikket ind. Ja tak! Nogle gange klikker det bare med det samme, og det gjorde det her. Herefter begyndte rejsen.
Rygningen og dens konsekvenser
Det viste sig hurtigt, at Per var meget mere udfordret, end de fleste var klar over. Inklusiv ham selv. Vi besluttede straks, at vi skulle mødes en gang om ugen fremover. De første mange gange vi mødtes, handlede det meget om ”rygning”, som er det udtryk, vi bruger, når vi taler om hans misbrug. Der gik ikke lang tid, inden han erkendte - om end nødtvungent i starten - at årsagen til, at han ikke kan komme op om morgenen, hans ugidelighed og mangel på engagement, næsten udelukkende skyldtes hans ”rygning”. Han fortalte ligeledes, at hans drøm var at komme i et bofællesskab med sin faste rygepartner og tage på ferie til Amsterdam. Han har en fortælling om, at nogle mennesker godt kan leve det liv, men indrømmer dog, at langt de fleste ikke kan.
Undervejs i processen, har jeg ikke på noget tidspunkt udtalt mig fordømmende eller på anden måde løftet pegefingeren, men udelukkende været nysgerrig på hans valg, og med ægte interesse spurgt, hvor hans store interesse for sport er blevet af? Hvorfor han ikke har en kæreste, og om hvordan han planlægger at blive pædagog, som er et stort ønske? Hvordan han ser sig selv som rollemodel osv.? Han er heldigvis kvik i pæren, så der gik ikke lang tid med rygsvømning, før han stille og roligt fik ændret fokus i retning af uddannelse. ”Ja for fanden, jeg kan jo godt. Jeg skal have den eksamen til sommer!” Det viste sig samtidig, at Per var snublende tæt på at droppe/blive smidt ud fra HF.
Per får blod på tanden
Med et ændret fokus, men stadig med en smule røg, dårlige vaner og drømme om rejser til Holland, begyndte vi at satse på mere fremmøde i skolen, og at få opgaverne afleveret til tiden. Det var ikke de store mindeværdige projekter, han blev kendt for i den periode, men det var nok til, at lærerne så en ændret indsats. Efter sommerferien var han den eneste fra den udsatte gruppe af HF-elever, der klarede skærene og fortsatte i 2. HF. Første sejr var i hus, og Per fik blod på tanden.
Det var en anderledes engageret ung mand, der startede i 2. HF, og som fik mig til at love, at vi skulle mødes fast hver uge, og holde ham op på afleveringer og struktur. Det viste sig nu ikke så nødvendigt, som han selv havde forventet. Med en hjerne, der ikke var sløret af hashtåger, gik mange ting meget nemmere. Han kom op om morgenen, og fulgte meget bedre med i skolen. Han begyndte i fitness og til fodboldtræning, men var hele tiden bevidst om, at gamle vaner lurede lige om hjørnet.
Da vi nåede frem mod jul, havde han så meget succes på alle fronter, at han nærmest kunne gå på vandet. Han fik genoptaget et forhold til en pige, han var rigtig glad for, og hun bemærkede, at han var meget mere til stede uden røgen. Det fik ham til at ranke ryggen endnu mere. Per gik til eksamen lige inden jul, hvor han var den eneste, der bestod i gruppen, og den efterfølgende religionseksamen blev bestået med et 7-tal, hvilket er en sejr af dimensioner for Per.
Stadig udfordringer at slås med
Nu lyder det jo som om, skibet er sikkert i havn, men vi har forsat covid-19 at slås med. Og med den nye nedlukning før jul, og en lang juleferie, er der fortsat udfordringer. Men Per er nu så bevidst og målsat, at han kontaktede mig lige inden skolen startede igen. ”Esben, vi skal have en lang snak om, hvordan jeg griber det an, jeg er ved at falde tilbage i gamle vaner,” skrev han. Julen har ødelagt døgnrytmen, og han kan ikke komme op til den virtuelle undervisning, men røgen har han heldigvis styr på endnu. Vi aftalte et møde straks efter weekenden, og det viste sig, at han allerede der, havde fået meget bedre styr på sengetider, og havde været til undervisning hele mandagen. Vi fik dog en snak om, hvor han var lige nu, mentalt, socialt og fagligt i forhold til for et lille år siden, og at han er ganske tæt på at have fuld kontrol over sit eget liv. Det gav fornyet energi og kampgejst. Vi aftalte, at jeg fortog telefonvækning/kontrol resten af ugen, for at sikre, at han er klar til skole, hvor jeg dog pointerede, at jeg forventede, at han var oppe og klar til undervisning, når jeg ringede.
Rejsen med Per er ikke afsluttet, men den har indtil nu været helt fantastisk, og den er endnu et bevis for, hvor forholdsvist lidt der skal til for at ændre en situation for en ung mand. Fra at blive smidt ud af HF og fortsætte sit misbrug, til at være snublende nær sin HF-eksamen og en spændende fremtid, der afgøres af Per selv, medmindre der sker noget helt uventet, men sådan er livet jo også!