• Tue Germundsson

Ansøgningsfrist: 12 potentielle aktivitetsholdere har søgt om midler hos Alle unge med imidt

Opdateret: 3. jan. 2019

12 forskellige samarbejdskonstellationer har søgt om midler hos Alle unge med imidt. Den 26. november var der ansøgningsfrist, og nu er vurderingsprocessen gået i gang





Hele 12 forskellige samarbejdskonstellationer har søgt om midler i Alle unge med imidt. Midler, der skal bruges til at hjælpe udfordrede unge med enten at påbegynde eller fastholde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Ansøgerne dækker Region Midtjylland bredt, og der er således både ansøgere fra den vestlige til den østlige del af regionen.


Bag de 12 samarbejdskonstellationer er omkring 60 forskellige kommuner, foreninger, institutioner og virksomheder.


Projekt Alle unge med imidt tildeler midler til et udvalgt antal aktiviteter i hele regionen for i alt 12 millioner kroner. I projektet skal der iværksættes aktiviteter for 250 unge med særlige udfordringer – det kan være både faglige, personlige og sociale udfordringer.


Projektgruppen hos Alle unge med imidt er nu gået i gang med vurderingsprocessen. Ansøgerne vil få svar ultimo januar.

Alle unge med imidt 

Flere unge får en ungdomsuddannelse og inkluderes på arbejdsmarkedet til gavn for virksomheder og borgere i Region Midtjylland.

Et projekt under Projekter imidt